Hvordan fungerer grillcylinderne?
Grillcylinderne er egentlig meget simple at benytte.
1. Start med at forvarme grillen.
2. Imens klargør du dine råvarer og skærer dem i ensartede stykker, så de tilberedes jævnt. Du kan bruge grøntsager, kartofler, kylling. Kun fantasien sætter grænser.
Marinér eventuelt råvarerne for super god smag.
3. Læg maden i cylinderen uden at overfylde den. Der skal nemlig være plads til, at varmen kan cirkulere.
4. Luk cylinderen forsvarligt, og placer den direkte på din grill. Der sidder 2 små "huller" i toppen af cylinderen hvor låget kan sidde i spænd.
Det anbefales blot at man spænder den forsigtigt, så den er let at få af igen.
5. Under tilberedningen vendes eller rystes kurven jævnligt for at sikre ensartet grillning på alle sider.
Sørg samtig for at benytte en god ovnhandske. Cylinderne bliver nemlig meget varme.
Hvad bruger man tilbehøret til?
Drejespydet/gaflen er den lange metalstang med håndtag som bruges til at tage fat i kanten af cylinderen, så den kan roteres jævnt på grillen eller på grillstativet. Du kan også bruge den til at at flytte rundt på råvarerne i cylinderen mens der grilles.
Låsepinden bruges til at åbne cylinderen mens den er varm eller til at fjerne kurven fra vores grillstativ.
Rengøring af vores grillprodukter og redskaber?
Lad altid produkterne køle af efter brug.
Fjern madrester med en grillbørste eller opvaskebørste. De tåler alle opvaskemaskine, men håndvask anbefales for at bevare finishen pæn længst muligt.
Hvordan fungerer Grillstativet?
Grillstativet fungerer kun til vores store grillcylinder.
Du kan sætte cylinderen på stativet og have begge produkter på grillen på samme tid. Så kan du bruge det medfølgende spyd til at vende cylinderen. Lidt ligesom et rotisseri spyd.
Hvordan bruger man grillpanden og grillbakken?
Grillpanden fungere egentlig som en helt almindelig stegepande som du kan smide på grillen.
Hullerne i grillpanden hjælper med at fordele varmen jævnt og lade røgen cirkulere, så du får en super god grillsmag uden at mad sætter sig fast.
Ligesom med grillpanden så fungere grillbakken også som en helt almindelig bakke.
Læg dine ingredienser i bakken (fx. Grøntsager, fisk, kød, kartoffler mm) og placerer bakken direkte på grillen
Hvordan fungerer grillredskaberne?
BBQ turner kan sammenlignes med en spatel. Brug den til at vende bøffer og grøntsager og ellers bare til at flytte mad rundt på grillen.
Turneren har også en skarp side som kan bruges til at skære med samt kan bruges som oplukker til friske drikkevarer med kapsel.
Grillspatel minder lidt om BBQ turner. Den primære forskel er her, at der kan skæres på begge sider af spatelen. Både finere knivtakker men også lidt grovere til f.eks brød.
BBQ silikonepensel bruges til at marinere kød eller grøntsager. Både inden - men også mens du griller.
BBQ stålbørste bruges til at skrubbe din grill rist. Især god til at komme af med gamle madrester og fedt.
Børsten kan bruges før grilning til at fjerne gamle rester.